-
ATP står til gigantisk milliardtab – det er en firedobbelt trafikulykke
ソース: BDK Finans / 22 9 2024 09:57:31 America/Chicago
Nej, Martin Præstegaard. Sådan kommer klaveret ikke til at spille. Vi ved alle sammen, hvad der ville være sket, hvis den kriseramte svenske batterigigant Northvolt havde levet op til drømmene og var blevet børsnoteret i et brag af en værdiansættelse til 130 milliarder kroner, som der på et tidspunkt var tale om. Og samtidig skulle drømmen om at knuse Kinas batteridominans indfries. Så havde ATPs topchef, Martin Præstegaard, været en helt. Det er han så ikke. Velkommen til rollen som skurk, Martin Præstegaard, og til alle de kritiske spørgsmål om Northvolt-ulykken. Og der er ikke bare tale om én ulykke, men i virkeligheden om fire ulykker. Her er de: Katastrofe #1: ATPs risikable pensionsmodel ATP er dygtige til kommunikation. Det er og var smart, at ATP hurtigt var ude og slå fast, at de har 2,3 milliarder kroner i klemme i Northvolt. Det er til at leve med at tabe 0,3 procent af den totale formue på 714 milliarder kroner. Sagen er så, at investeringen i Northvolt er hentet i den risikable del af porteføljen, det såkaldte bonuspotentiale, der var på 104 milliarder ved udgangen af 2023. Nu er det pludselig 2,2 procent af de penge, som skulle værdisikre fremtidige pensionisters opsparing, som måske er sat over styr. I øvrigt mangler der indsigt i, hvordan ATP præcis har investeret. Det er opsigtsvækkende, at ATP ikke blot ejer 5,3 procent af selskabet, hvilket gør pensionsgiganten til den femtestørste aktionær i Northvolt. I både 2022 og 2023 har ATP deltaget i at tilføre Northvolt endnu flere penge i form af konvertible obligationer, altså lån. ATP skylder i lyset af den vedholdende kritik af pensionsgigantens risikable forretningsmodel fra især professor Jesper Rangvid og Danske Banks tidligere pensionsdirektør Henrik Ramlau-Hansen at svare på, om det var sagligt at satse 2,3 milliarder i et enkelt selskab. Pengene kunne alternativt være placeret i eksempelvis Novo Nordisk med et afkast på 245 procent siden juni 2021, hvor Northvolt rejste aktiekapital. Katastrofe #2: ATP anede ikke, hvilken risiko de tog ATPs milliardinvestering i Northvolt er ikke bare usædvanlig i sin størrelse. Den er usædvanlig, fordi Northvolt ikke er børsnoteret som Novo Nordisk. Northvolt har flere store aktionærer, men siden selskabet ikke er på børsen, kan man ikke hele tiden kan se, hvad selskabet er værd. Børsmarkedet kræver desuden en syndflod af information til aktionærerne og omverdenen. Når man står med unoterede aktier, kan man ikke tabe tålmodigheden, for man kan ikke sælge aktierne i et frit børsmarked. Medmindre man finder en god samaritaner, kan man ikke slippe væk. Derfor skal man være ekstra forsigtig. »Northvolt is poised to emerge as one of the greatest companies of our time,« skrev den nu tidligere bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe, som tidligere på året måtte træde tilbage som selskabets bestyrelsesformand efter et uheld under en svømmetur i Øresund, i selskabets årsrapport. Store ord. Årsrapporten udkom 2. juli. Hvordan kan det gå så galt mellem 2. juli og det strategiske eftersyn 9. september, hvor Northvolt ligefrem måtte ud og slå fast, at der er penge til lønninger for at få konkursrygterne manet i jorden? Alle, også ATP, har altid kendt til problemerne ved alternative investeringer som infrastruktur, vindmøller eller unoterede aktier. Der stilles særlige krav til den slags investeringer. Man taler om »prudent person principle«, hvilket på godt dansk betyder, at hvis folkene omkring den planlagte investering må anses for pålidelige, så kan man investere. Retfærdigvis har det princip været opfyldt her, hvor eksempelvis bilproducenten Volkswagen har været i ejerkredsen og med store nu kuldsejlede kontrakter med BMV. Spillereglerne siger imidlertid også, at pensionskasserne omhyggeligt løbende skal »måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere« om risici i selskabet: »Derudover er det et krav, at investeringerne i unoterede aktiver holdes på et forsigtigt niveau, så et selskab ikke kommer i risiko for at skulle sælge ud af unoterede aktiver på et tidspunkt, hvor markedsforholdene er ugunstige,« skriver Forsikring & Pension. ATP må afkræves svar, om investeringen i Northvolt har været holdt på et forsigtigt niveau eller ej, eller om man lod sig forblænde af den grønne fortælling om og personkredsen rundt om Northvolt. Katastrofe #3: Martin Præstegaards evindelige forsvar for roderiet i ATP Når nogen kritiserer ATP forretningsmodel, mødes det altid med en slags foragt fra ATP selv. »Man ved ikke, hvad verdenen vil bringe, derfor skal man prøve at lave en portefølje, der vil klare sig o.k., uanset hvad. Men der findes mange mandagstrænere, og det er fint, sådan er det,« sagde Martin Præstegaard tilbage i februar til FinansWatch. Det vakte postyr. ATP havde i de første seks måneder af året blot fået et afkast på 2,9 procent af den portefølje på godt 100 milliarder kroner, hvor der må spilles mere på finansmarkeder. De andre almindelige pensionskasser fik et afkast på i gennemsnit 7,9 procent. Svaret fra ATP er det sædvanlige, nemlig at man ikke kan sammenligne ATP med andre, fordi de dels skal levere en livsvarig pension og dels skal forsøge at inflationssikre den livsvarige pension. »Derfor bliver det hurtigt ret skævt at stille os og vores garantiprodukt ind ved siden af pensionsselskaber med markedsrenteprodukter,« skrev ATP til Berlingske. Man må spørge, hvor længe ATP skal levere et dårligt afkast på sin risikable portefølje, før nogen griber ind og beslutter, at det så nok er bedre, at ATP i stedet investerer på en måde, som kan sammenlignes med andre. Hvis man gerne vil være træt, kan man forsøge at traske sig gennem ATPs egen papirtiger af et forsvar for sin forretningsmodel på hjemmesiden. Katastrofe #4: ATP står til at blive klippet i en redning af Northvolt Kollapset i Northvolt er en frygtelig fortælling, som ikke kunne være timet mere elendigt. Vi har netop modtaget Draghi-rapporten om EUs økonomiske fremtid, som fortæller historien om et EU, som står i stampe økonomisk og teknologisk. Planen var, at Northvolt skulle være Europas magtfulde konkurrent til verdens store producenter til batterier til elbiler, ikke mindst fra Kina. Hvis Northvolt helt må opgive, udstilles pinagtigt Europas svaghed. Northvolt er slet ikke nået til et punkt, hvor de overhovedet kan måles blandt de globale batterigiganter. Den svenske regering har afvist at hjælpe den kriseramte batterivirksomhed. Man kan tvivle stærkt på, at ATP kommer rendende med flere milliarder. Northvolt fik imidlertid i januar knap syv milliarder i statsstøtte til at bygge en tysk batterifabrik, og i øvrigt er pengene væltet ind til at skabe en europæisk batterigigant – over 110 milliarder kroner er rejst til investeringer. Man kan derfor spørge, om Northvolt er så stor, at eksempelvis Volkswagen og andre strategiske investorer kan leve med, at selskabet går ned? Der er én sikker ting, vi har lært af tidligere redningsaktioner, når kassen er tom, herunder redningen af SAS. Det er, at både eksisterende aktionærer og långivere bliver klippet. Det gælder også ATP. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/atp-staar-til-gigantisk-milliardtab-det-er-en-firedobbelt-trafikulykke